Skal du på cykelferie med dit børn i år, så kan du nemt gøre det med en efterløber.
Drømmer du om at tage på cykelferie denne sommer, men er nervøs for om dit barn er gammel nok til at kunne færdes på cykelstien på egen hånd?
For at en cykelferie med børn bliver en succes, så er det vigtigt, at du som forældre kan have ro i maven, når det gælder dit barns færden på cykelstierne. På den måde kan du nyde ferien uden bekymringer, lige fra du stiger op på cyklen. Hvis dit barn er halvstort, men stadig ikke er klar til at kunne sendes afsted på egen cykel, så findes der flere gode løsninger, når det gælder cykler og cykeludstyr. En af de foretrukne løsninger, hvis dit barn er mellem 5 og 10 år, er halvcyklen.
Hvad er en efterløber/halvcykel?
En halvcykel – også kaldt for en efterløber – er en halv barnecykel, der er koblet på din voksencykel. Den er beregnet til at transportere børn, der er i aldersgruppen fra fem til ti år. Efterløberen kan dog benyttes til børn i alle aldre, så længe de ikke overstiger en vægt på 60 kilogram. Bemærk, at denne vægt er inklusive vægten af halvcyklen.
Efterløberen er godt egnet til at cykle med større børn, og det er især en god løsning for dig, der skal cykle i tæt trafik i storbyen eller på cykelferie, hvor det kan være farligt for dit barn selv at styre cyklen. Modsat andre løsninger såsom cykelanhængeren eller ladcyklen, så sørger du for, at dit barn får den motion, der følger med en cykeltur.
Fordele ved halvcyklen
Hvis du gerne vil på cykelferie med dit barn, som er vokset ud af barnesædet, men endnu ikke er gammel nok til at kunne cykle selv, så er der flere fordele at hente ved at investere i en halvcykel. Ved at bruge den halve cykel, der spændes fast på din egen cykel, giver det dig mulighed for at tage på cykelferie med ro i maven. Barnet skal ikke tænke på at overholde nogle færdselsregler, men får stadig lov til at være en aktiv del af turen ved at træde i sine egne pedaler. Det gør cykelturen væsentligt sjovere for dit barn, og det giver dig mulighed for at lære dit barn at færdes i trafikken gennem aktive handlinger.
Til forskel for en cykelanhænger eller en ladcykel skal du heller ikke trække det tunge læs, der følger med dem. Halvcyklen bliver spændt på din cykel, og dit barn hjælper til med at træde i pedalerne.
Samtidig med, at dit barn bliver mere komfortabel i trafikken, træner han eller hun også sin balance og motorik, når det gælder cykling. Barnet lærer naturligvis ikke at mestre cyklingen på to hjul fuldkommen, men det er helt sikkert et skridt i den rigtige retning.
Halvcyklen giver dig netop også mulighed for at tage barnet med på længere cykelture og ferier, og du vil højst sandsynligt opleve, at det giver jer et tættere bånd, når I begynder at cykle sammen.
Alt i alt giver efterløberen dig og dit barn en masse fordele. Alt fra god motion til et godt fællesskab.
Hvor købes en efterløber?
Du kan få fat i en efterløber adskillige steder. Selvfølgelig kan du tage ned til den lokale cykelforretning, som sandsynligvis har mange forskellige modeller og typer af halvcykler. Men ligesom med alt andet kan du også finde efterløbere online.
Ved at købe halvcykler på nettet, kan du muligvis spare penge, da de oftest er dyrere at købe hos forhandleren. Det vil også give dig muligheden for nemt og hurtigt at kunne sammenligne priser fra forskellige onlineforhandlere.
Dog vil det altid være en god idé at prøvekøre halvcyklen, inden du investerer i den. Dette er sjovt nok vanskeligt at gøre på nettet, så du bør uanset hvad tage turen ned til forhandleren og tjekke forskellige modeller og typer ud. Herefter kan du altid tage hjem og bestille den på nettet, hvis du kan finde den til billigere penge. Husk dog altid at sørg for at have returret, hvis nu halvcyklen, du bestiller på nettet ikke kan hægtes på din cykel.
Lær barnet at færdes i trafikken
Med en halvcykel kan du lære dit barn at færdes i trafikken, når du tager ham eller hende med på cykelferie. Det gælder både med færdselsreglerne og sikkerheden. De sidder selv på cyklen, og du har derfor mulighed for at lære dit barn om færdselsreglerne allerede fra en meget tidlig alder.
Med det er ikke kun ude i trafikken, du skal lære dit barn at tage forholdsregler. Sørg for at lære barnet at bruge cykelhjelm helt fra den første tur på cyklen. Hjelmen kan i sidste ende være forskellen mellem liv og død. Det er ikke nok at give barnet cykelhjelm på. De har brug for et forbillede, som viser dem, at det er en god idé at bære cykelhjelm. Den mest effektive måde at lære barnet at bruge hjelmen, er derfor selv at bruge den. Gør det allerede fra første gang dit barn skal med på cyklen. På den måde vil dit barn synes, at det er det mest normale i hele verden, at en cykel og en cykelhjelm hører sammen.
Har hverken du eller dit barn en cykelhjelm endnu, så skal du købe cykelhjelme, inden du tager på cykelferie. Sikkerheden er vigtig – både for dig og dit barn. Tag dit barn med ned til den nærmeste forhandler for at købe cykelhjelme. Så er du sikker på, at hjelmen sidder ordentligt, og barnet synes den er pæn nok til at gå med.
Klar til at tage af sted
Når du har fundet den helt rigtige model efterløber, der fungerer perfekt for dig og dit barn, og du har sørget for, at sikkerheden er i top med cykelhjelme, så gælder det bare om at pakke rygsækken og cykle afsted på ferie.